Pengepolitik top

Løs opgaver om pengepolitik

Analyseopgaver til samfundsfag

Opgaverne henvender sig primært, men ikke kun, til samfundsfagsundervisningen.

Opgave A 

Denne opgave handler om Nationalbankens indlånsrente, dvs. indskudsbevisrenten. Forestil dig, at Nationalbanken forhøjer indlånsrenten fra et meget lavt niveau.

  1. Hvilken type pengepolitik er der normalt tale om, når renteniveauet er meget lavt?
  2. Hvad forstår man ved Nationalbankens indlånsrente?
  3. Hvordan vil rentestigningen sandsynligvis påvirke bankernes rentesatser?
  4. Hvilke øvrige pengepolitiske renter styrer Nationalbanken?
  5. Hvad kan være årsagen til, at Nationalbanken sætter renten op?

Opgave B

I nogle økonomier, herunder bl.a. Danmark i 1970'erne, er valutakursen tidligere blevet ændret aktivt for at påvirke økonomien. Det er såkaldte devalueringer (svækkelse af egen valuta) eller revalueringer (styrkelse af egen valuta).

1. I skemaet nedenfor skal du nu vurdere, hvilke umiddelbare konsekvenser (dvs. på kort sigt) de to ændringer vil få  på de enkelte økonomiske variable.

 

Hvad er den mest sandsynlige kortsigtede effekt
af de to tiltag på:

Devaluering

Revaluering

Priserne på danske eksportvarer

Konsekvens?

Konsekvens?

Priserne på udenlandske varer, der sælges på det danske marked

-

-

Betalingsbalancens løbende poster

-

-

Inflationsudvikling

-

-

Den mest sandsynlige udvikling i BNP

-

-

Den mest sandsynlige udvikling i beskæftigelsen

-

-

2. Er der nogle af effekterne ovenfor, der ikke nødvendigvis er vedvarende? Hvis ja, så forklar hvad der kan ske.


Opgave C

Gå ind på Nationalbankens hjemmeside, vælg ”Statistik” i menuen og vælg ”Nyeste Tal”.

  1. Hvad er de seneste 2-5 nyheder, der drejer sig om penge- og valutapolitik?
  2. Vurder, om disse nyheder giver anledning til bekymring eller optimisme på dansk økonomis vegne.
  3. Diskuter med din sidemand – er I enige om vurderingen af dansk økonomi?
  4. Lav et 2-minutters nyhedsindslag på en lille videofilm (brug jeres mobiltelefon), hvor I sammen fremlægger hovedkonklusionerne af jeres arbejde (nyheder på det penge- og valutapolitiske område, udfordringer i den forbindelse og mulige løsninger). Indslaget skal uploades på jeres klasses læringsportal.

Opgave D

Denne opgave kan løses individuelt, i par eller i grupper.

1. Nedenfor er opstillet nogle tænkte ændringer i dansk økonomi. Hvilke ændringer ville Nationalbanken reagere på med valutainterventioner eller renteændringer?

 

 

BNP

Inflation

Betalingsbalancens løbende poster

Arbejdsløshed

Scenario 1-4

Kraftigt fald (recession)

Stigning

Hastigt stigende underskud

Kraftigt stigende

Ændrer Nationalbanken sin pengepolitik?

Ja/Nej?

Ja/Nej?

Ja/Nej?

Ja/Nej?

 

 

Offentlig budgetsaldo

Kronekursen over for valutaerne for de store samhandelspartnere USA, Sverige og UK

Kronekursen over for euroen og dermed over for samhandelspartnerne i euroområdet

Scenario 5-7

Hastigt stigende underskud

 

Kronen svækkes

Kronen svækkes

Ændrer Nationalbanken sin pengepolitik?

Ja/Nej?

Ja/Nej?

Ja/Nej?

2. Hvad er forklaringen på, at Nationalbanken kun intervenerer med pengepolitik som reaktion på bestemte økonomiske begivenheder og områder?

3. Diskuter, om det ville være hensigtsmæssigt, at Nationalbankens mandat til at sikre stabile priser blev udvidet til også at omfatte fx udviklingen i arbejdsløshed som i bl.a. USA. Svaret skal begrundes fagligt (fx ved at inddrage økonomisk teori eller eksempler fra andre lande).


Opgave E

Denne opgave har fokus på fordele og ulemper ved fast og flydende valutakurspolitik.

  1. Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at have henholdsvis fast og flydende valutakurs?
  2. Har det nogen betydning for svaret i spørgsmål 1, om der er tale om et lille land med en åben økonomi som Danmark eller et stort land? Hvis ja, hvilken?
  3. I deles op i grupper på 6 personer. Hver af disse grupper deles i to undergrupper, der skal argumentere for hver deres valg af pengepolitisk strategi (fast eller flydende valutakurs).
    1. I de to grupper skal I nu argumentere for og forsvare hver jeres strategi.
    2. På baggrund af diskussionen skal I vælge, hvilket system I vil foretrække.
    3. I alle 6-mandsgrupper skal I tage referat, og I skal komme med en endelig indstilling, hvor der indgår de centrale argumenter for og imod det valgte valutakurssystem.
Indhold