Valutareserven – altid klar til indgreb over for kronekursen

Valutareserven består ikke kun af kontanter, men også af bl.a. statsobligationer, indskud i andre centralbanker og internationale organisationer som Den Internationale Valutafond, IMF, og Den Internationale Betalingsbank, BIS. Nationalbankens guldbeholdning indgår også i valutareserven. Med andre ord består valutareserven af sikre midler, der hurtigt kan sælges eller belånes, hvis det skulle blive nødvendigt. Da kronen i fastkurspolitikken er knyttet til euroen, er valutareserven også primært i euro.

Valutareservens størrelse har en signalfunktion, der på forhånd kan medvirke til at lægge en dæmper på et eventuelt pres mod kronen. Valutareservens størrelse har varieret gennem tiden. Under den finansielle krise i efteråret 2008, hvor den danske krone kom under pres for at blive svækket, blev det klart, at der til tider kan være behov for meget store støtteopkøb af kroner. Efterfølgende blev valutareserven forøget. I forbindelse med det ekstraordinært store pres for, at kronen skulle blive styrket i 2015, voksede valutareserven markant, men den blev efterfølgende nedbragt igen. I 2017 var valutareserven på ca. 450 mia. kr.