Motorvej

Makroprudentiel politik kan ses som en slags trafikregulering af den finansielle sektor. Der er dels "fartbegrænsende" tiltag, der skal begrænse opbygningen af finansielle ubalancer og dermed sandsynligheden for en finansiel krise. Og dels "autoværn", der skal begrænse omkostningerne ved en krise.

Makroprudentiel politik er det nye sort

Makroprudentiel politik er siden finanskrisen i 00'erne rykket op på dagsordenen hos mange centralbanker og regeringer. Politikområdet er blevet tildelt en vigtigere rolle i arbejdet med at sikre finansiel stabilitet.

Makroprudentiel politik er en betegnelse for tiltag til at begrænse systemiske risici i det finansielle system som helhed. Sigtet med makroprudentiel politik er at reducere risikoen for perioder med finansiel ustabilitet, hvor det finansielle system ikke kan levere de finansielle ydelser, som er centrale for samfundsøkonomien. Fokus er altså på det samlede finansielle system og dets samspil med økonomien - ikke på de enkelte banker. Det finansielle system påvirkes bl.a. af den finansielle sektors struktur, rammevilkår og adfærd samt af samspillet mellem de enkelte aktører i sektoren.​

Et eksempel på et makroprudentielt instrument er den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer. Et andet eksempel på et makroprudentielt instrument er ekstra kapitalkrav til systemisk vigtige finansielle institutter .

Du kan læse mere om makroprudentiel politik her og om de politiske tiltag, der er gjort efter finanskrisen, og de udfordringer, der stadig eksisterer her.

Det Systemiske Risikoråd
I Danmark er det især Det Systemiske Risikoråd, der ser på makroprudentiel politik. Rådet blev oprettet i 2013, og dets opgave er at overvåge, identificere og bidrage til at begrænse såkaldte systemiske risici, dvs. risikoen for, at økonomiske problemer i én bank spreder sig til de øvrige banker og fører til en generel finansiel krise, som igen river hele samfundsøkonomien med sig.

Det Systemiske Risikoråd er sammensat af myndigheder og institutioner, der har særlig ekspertise og indsigt på det finansielle område, så alle relevante kompetencer er repræsenteret. Nationalbankdirektøren er formand for Rådet.

Det Systemiske Risikoråd er rådgivende og kan udtale sig om finansielle forhold. Udtalelserne kan have forskellig styrke og være i form af observationer, advarsler og henstillinger.

  • En observation indebærer, at der efter Rådets vurdering er risiko for opbygning af systemiske risici.
  • En advarsel indebærer, at der efter Rådets vurdering er klare tegn på opbygningen af systemiske finansielle risici, som bør overvejes imødegået.
  • En henstilling skal være et konkret forslag til regeringen eller en myndighed om at gennemføre et initiativ, der vil kunne begrænse eller modvirke identificerede systemiske risici.

Du kan læse mere om Det Systemiske Risikoråd her.