Forbrugerprisvaegte B48K5054_.jpg

Hvordan måles inflation?

Inflation er defineret som vedvarende og generelle prisstigninger. I Danmark måles det som den procentvise ændring i forbrugerprisindekset, som Danmarks Statistik udarbejder. Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet.

Priserne på de enkelte varer og tjenester indgår i forbrugerprisindekset med en vægt, der er baseret på deres andel af det samlede forbrug. Så prisændringer på varer og tjenester, vi forbruger meget af, vil veje tungere end prisændringer på varer, vi kun bruger lidt af. Forbrugerprisindekset giver derved et mål for den gennemsnitlige prisudvikling på de forbrugsvarer og tjenester, som vi køber.

Så meget fylder mad og tøj i forbrugerprisindekset

Figur: Så meget fylder mad og tøj i forbrugerprisindekset

Note: Nogle kategorier er slået sammen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Du kan læse mere om forbrugerprisindekset på Danmarks Statistiks hjemmeside.