I det daglige tænker vi måske ikke altid over, hvad prisen på en cola eller en liter mælk mon er, når vi er i supermarkedet. Vi går ud fra, at prisen er nogenlunde den samme i dag som i går og formentlig også er det i morgen. På samme måde tager vi for givet, at prisen på euro, dvs. valutakursen, er den samme som sidst, vi var på ferie.
Men det er ingen naturlov, at priserne i supermarkedet og valutakursen over for euro er stabile. Faktisk er de to ting tæt forbundne, og Nationalbanken har stort fokus på at sikre stabiliteten.
På denne side kan du blive klogere på, hvorfor det er vigtigt at holde inflationen – dvs. en generel stigning i priserne – lav og stabil, og hvilken rolle pengepolitik, rente og valutakurs spiller for inflationen.
Copyright/licens
Inflation
Se en kort videointroduktion til inflation
Hvad er inflation?
Man taler om inflation, når der er en vedvarende stigning i det generelle prisniveau, dvs. at priserne på et bredt udsnit af varer stiger år for år.
I butikker kan prisen på de forskellige varer sagtens stige og falde fra dag til dag, eller i hvert fald fra uge til uge. Men inflation er ikke blot, når nogle tilfældige varer eller tjenesteydelser hos fx frisører eller håndværkere stiger i pris. Det er heller ikke inflation, hvis …:
… en iPad stiger i pris, fordi der lanceres en ny model med flere gigabyte eller bedre skærm. Så skyldes prisstigningen blot, at produktet er blevet bedre.
… en bakke jordbær koster 20 kr. om sommeren og 30 kr. om vinteren. Så skyldes prisstigningen, at udbuddet af jordbær er mindre om vinteren – altså helt almindelige sæsonudsving.
Hvad er konsekvenserne af høj inflation?
I Danmark – og i de fleste andre europæiske lande – har vi en ambition om at holde inflationen på et lavt og stabilt niveau. I euroområdet er det defineret til at være årlige prisstigninger på 2 pct. på mellemlangt sigt. Erfaringerne viser, at høj inflation og store udsving i inflationen følges ad. Det har en række negative konsekvenser for samfundsøkonomien.
Klik på fanerne nedenfor for at læse flere eksempler på, hvilke konsekvenser høj inflation kan have:
Høj inflation gør penge mindre værd
Hvis en kurv med varer for et år siden kostede 100 kr., og den samme kurv i dag koster 110 kr., så kan man i dag købe mindre for samme beløb. Pengenes købekraft er med andre ord blevet udhulet.
Høj inflation skaber uigennemskuelige priser
Lav og stabil inflation giver forbrugere og virksomheder mulighed for at tage prisændringer på en vare som udtryk for, at den enkelte vare reelt er blevet dyrere eller billigere. Hvis inflationen er høj og svingende, vil denne gennemsigtighed i priserne forsvinde, fordi opfattelsen vil være, at ”alting stiger”, uden at nogen ved hvor meget. Det gør det vanskeligere at træffe beslutninger for virksomheder og forbrugere.
Høj og svingende inflation giver en uhensigtsmæssig omfordeling fra opsparer til låntager
Folk med opsparing vil opleve, at formuen bliver mindre værd, når der er inflation, da købekraften udhules. Omvendt vil folk med lån opleve, at muligheden for at tilbagebetale deres gæld bliver større, når priser og lønninger stiger, fordi inflationen udhuler gælden. Det kan få låntagere til at optage større og mere risikable lån. Den omfordeling af købekraften, som høj og svingende inflation skaber, afspejler ikke forskelle i arbejdsindsats eller investeringsomfang og opleves derfor ofte som tilfældig og uretfærdig. Vindere og tabere i samfundsøkonomien bliver i stedet afgjort af, hvem der har henholdsvis gæld eller opsparing på det tidspunkt, hvor inflationen begynder at stige.
Selvom inflationen gennem det seneste år har været stigende som følge af covid-19-pandemien og udbruddet af krigen i Ukraine, har vi i de sidste mange år opfyldt målet om lav og stabil inflation i Danmark. Men sådan har det ikke altid været. I 1970’erne havde vi meget høj inflation. I 1974 var inflationen i Danmark over 15 pct. om året.
Hvad kan man gøre for at holde inflationen lav?
Et af de primære værktøjer til at sikre en lav og stabil inflation er pengepolitikken. Pengepolitik handler om at kontrollere renteniveauet, da renten på kort sigt kan påvirke den økonomiske aktivitet i samfundet og dermed også kan påvirke inflationen.
Centralbanken kan føre en lempelig – også kaldet ekspansiv – pengepolitik ved at holde renten lav. Når renten sættes ned, bliver det billigere for virksomheder at låne til investeringer og for husholdninger at låne til fx boligkøb. Det gør det også samtidig til en dårligere forretning at spare op, fordi afkastet (forrentningen) er lav. Derfor vil flere forbruge mere. Det er alt sammen med til at sætte gang i økonomien, men vil også øge inflationen.
Omvendt kan centralbanken føre en stram – også kaldet kontraktiv – pengepolitik ved at holde renten høj. Det vil gøre det dyrere for virksomheder og husholdninger at låne penge, og det vil også gøre det mere attraktivt at spare op frem for at forbruge. Det er alt sammen med til at bremse økonomien og inflationen.
En konsekvens af at fastsætte renten ud fra en inflationsmålsætning er, at landets valutakurs vil variere over tid. Det kalder man at have flydendevalutakurs.
Prisstigningerne har i flere årtier været så lave, at inflation er gået i glemmebogen hos de fleste, fordi den ikke havde reel betydning i hverdagen. Men i løbet af de seneste år er priserne dog steget betydeligt, og inflationen er igen på dagsordenen.
Hvad gør vi i Danmark for at holde inflationen lav?
I Danmark har politikerne valgt en anden strategi end et decideret inflationsmål til at sikre lav og stabil inflation, nemlig at have en fastvalutakurs. Ved at lægge os op ad euroen, som har en lav og stabil inflation, har vi gode rammer for samme prisudvikling i dansk økonomi. Konsekvensen af den danske fastkurspolitik er, at vi ikke kan bruge pengepolitikken til at påvirke aktiviteten i økonomien direkte, men udelukkende til at holde kronekursen fast.
Pengepolitikken kan dog ikke alene sikre stabil inflation. Både Folketinget og arbejdsmarkedets parter har en aktiv rolle i at sikre, at inflationen kan holdes lav og stabil – gennem ansvarlig økonomisk politik og gennem lønstigninger, der kan stå mål med produktivitetsudviklingen.
Se video fra pressemøde 20. september 2023, hvor nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen leverede tre hovedbudskaber: 1) Afdæmpet vækst i store dele af dansk økonomi, 2) Lønstigninger forlænger perioden med høj inflation, og 3) Finanspolitikken bør fortsat bidrage til en stram økonomisk politik.
Hvordan sikrer Nationalbanken en fast kurs over for euroen?
Valutakursen for danske kroner mod euro afhænger af udbud og efterspørgsel, ligesom prisen på andre varer afhænger af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen efter kroner påvirkes bl.a. af Danmarks import og eksport. Det skyldes, at udlændinge må veksle til (og dermed efterspørge) danske kroner, når de vil købe danske varer. Omvendt må danskere og danske virksomheder veksle til udenlandske valutaer (og dermed sælge danske kroner), når de vil købe og importere varer fra udlandet.
Nationalbanken har to måder at holde den danske kronekurs fast på over for euroen: interventioner og renteændringer.
Klik på de to faner for at læse om de to metoder:
Interventioner som kursregulerende værktøj
Nationalbanken holder hver dag året rundt øje med den danske krone og er klar til at træde til – eller intervenere, som det kaldes. Hvis kronekursen i forhold til euroen begynder at afvige for meget fra målsætningen, kan Nationalbanken vælge at købe eller sælge kroner og på den måde genoprette kronens kurs over for euroen. Ved mindre eller kortvarige udsving i kronekursen kan interventioner for relativt beskedne beløb være tilstrækkeligt. Ved større pres på kronen kan der kan være tale om interventioner for store milliardbeløb.
Valutareservens størrelse har varieret over tid
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Renteændringer som kursregulerende værktøj
Under rolige forhold ændrer Nationalbanken normalt kun sine renter, i takt med at Den Europæiske Centralbank, ECB, ændrer sin pengepolitiske rente. Når forskellen mellem kronens og euroens rente holdes uændret, sikrer Nationalbanken, at det ikke pludselig bliver mere (eller mindre) attraktivt at investere i kroner. Det kunne nemlig styrke (eller svække) kronen på et tidspunkt, hvor der ikke var behov for det.
Men hvis kronens kurs over for euroen begynder at afvige for meget fra målsætningen, og hvis køb og salg af valuta ikke har tilstrækkelig effekt, kan Nationalbanken også forsvare kronens kurs over for euroen gennem selvstændige renteændringer.
En forhøjelse af den danske indlånsrente i forhold til renten i eurolandene vil gøre det mere attraktivt at investere i kroner end euro, og den stigende efterspørgsel efter danske kroner vil styrke kronen. Omvendt kan investeringer i kroner gøres mindre attraktive, så kronen svækkes, ved at nedsætte den danske indlånsrente i forhold til renten i euroområdet. Hvis renten i euroområdet i sig selv er meget lav, kan det endda blive til decideret negative renter i Danmark.
Under rolige forhold følger Nationalbankens renter som regel euroområdets renter
Kilde: ECB og Danmarks Nationalbank.
Prøv selv, om du gennem interventioner og renteændringer kan opnå en stabil valutakurs.
Rekordstort kronepres og intervention i 2015
Den 15. januar 2015 opgav den schweiziske centralbank at opretholde den hidtidige grænse for, hvor stærk schweizerfrancen kunne være over for euroen. Uroen og spekulationerne, der fulgte efter schweizernes ændrede politik, medførte allerede samme eftermiddag en stor efterspørgsel på danske kroner.
Begivenheden i Schweiz faldt sammen med, at Den Europæiske Centralbank en uge senere annoncerede planer om at lempe pengepolitikken ved at købe europæiske statsobligationer. Det skabte yderligere efterspørgsel efter danske kroner.
Efterspørgslen kom i første omgang fra udenlandske investorer, som forventede, at også Danmark kunne finde på at opgive fastkurspolitikken og lade kronekursen flyde. Men store danske investorer som fx pensionskasser bidrog også til presset, da de ville forsikre sig mod tab, hvis kronekursen steg i værdi.
Nationalbanken stod imidlertid imod presset og fastholdt kronens kurs. For at modvirke efterspørgslen efter kroner købte Nationalbanken i løbet af januar og februar – hvor presset endelig aftog – udenlandsk valuta (og solgte kroner) for sammenlagt 275 mia. kr. – svarende til byggeprisen på 7 Storebæltsbroer. En ny rekord for Nationalbanken. Samtidig blev den danske rente over flere omgange nedsat til det laveste niveau nogensinde for yderligere at svække den store efterspørgsel efter danske kroner.
Daværende nationaldirektør Lars Rohde gennemgår begivenhederne på pressemødet den 15. marts 2018.
